Green lady
Vores første feriesejlads..
Feriesejladsen gik fra Vedbæk, syd om Sjælland over Femø og Lohals til det Sydfynske Øhav retur op gennem Storebælt til Frederikssund.

Og før vi overhovedet kom ud at sejle, så var vi anbragt i en svikmølle: Vi kunne ikke få masten, før vi havde sejlene, og vi kunne ikke få sejlene, før vi havde masten.

Vi var heldige
Det var rigtig godt vejr, og vi var i Storebælt på vej hjem, da vejret vendte. Det blev rigtig dårligt vejr, og da vi nåede Mullerup, og aftalerne om, hvordan vi lagde til ikke holdt, så forlod jeg båden for at tage bussen hjem.

Jeg var rasende. Der var to timer til bussen gik, så jeg endte nede om bord.

Vi blev hentet af Birger i Mullerup. Slut på sommerferien 1973




1973
Jeg var meget flittig til at skrive logbog, mens vi havde Green Lady, så du kan stort set læse en autentisk beretning herom.

Vores første sejlads.....

Dønningerne fra Oslobåden var så voldsomme, og jeg var så bange, at jeg bad "Fader vor" .Senere på ferien forsøgte jeg at gå fra borde. Det var en turbulent start på sejlerlivet.

---------------------------------------
1974
Målet for sommerferien var Tyskland.

Vi sejlede forventningsfulde. glade og frejdigt på ferie. Vi blæste inde i Ballen, - havde glemt pas og skinke. Fik det eftersendt til Kolding. Tog mod Kolding via Korshavn. På kryds mod Lillebælt lugtede til køerne på Endelave i en uendelighed, og faldt af til Juelsminde. Via Kongebrogården kom vi til Kolding, hvor vores hynder og tøj blev tørret.
Vi afskrev Tyskland og besluttede at sejle hjemover.
-----------------------------------
1976
Baunevej 212

Jeg er gravid. Jeg har termin i juli, vi tror, vi skal sejle på ferie, men længe inden ferien, synes jeg maven rager ud, så jeg er bange for at mister balancen og falde i vandet.

Vi bygger til på Baunevej i stedet for at sejle.
-----------------------------------------
-----------------------------------------
1975
Århus Bugten

Det var en fantastisk sommer.
¤  tordenvejr i Knebel
¤  skønne dage i Århus
¤  hygge på Tunø, hvor
> kajen sprang i luften,
> børnene blev byttet og
> alt gik i sort, men endte godt

Der gjorde, at Tunø blev vores ferieø. Det vil sige, øen vi skulle besøge på ud eller hjem fra ferie
Vi var sejlet til Tunø. Havde mødt Flemmings brors venner, der havde hjulpet os ind til kaj. Vi hyggede, og hyggede... Nabobåde ønskede at være sammen med os. Det var ok.  Endnu mere hygge.

Vi hyggede så meget, at vi manglede forsyninger (både bøffer og whisky). Århusanerne måtte sejle til Tunø. Vi gjorde klar til fest. Vi var mange, flere kom og ville være med, så vi byggede en grill på kajen. Det gik fint. Bøfferne var på, salaten var gået rundt.

PHU.. hvad pokker var det. PHU... Gløderne og betonstumper sprang om ørene på os. Se at få det slukket. Vand på...men så gik det først galt. Der var ikke en hel bluse eller hynde, og salaten knasede fælt.  Rigtig mange år var der  et krater i kajen til minde om vores aften.

Vi sprang kajen i luften
-----------------------------------
1977
- Rorløs i Køge  Bugt
Vi var på feriesejlads. Solen skinnede fra skyfri  himmel. Det blæste pænt. Ud for Dragør overvejede vi om blæsten var for hård, men det var en halvvind, så vi var enige om at den var fin til os. Vi lægger Steen (11 md) til at sove på dørken. Vi synge og hygger med Susanne (7 år). Flemming er ved roret. Pludselig siger han: " Vi har mistet roret!" - Vrøvl, selvfølgelig har vi ikke det!" - "Mærk selv!" Ganske rigtigt. Vi havde mistet roret.
Hvad gør man så? Vi riggede et nødror til. Det vil sige en pøs med en snor blev hængt ud som drivanker. Storen kom ned, så vi sejlede for fokken, men det var langt fra godt.

Der var ikke styr på båden. Vi skiftedes
til at være på dækket og vifte NØD... Der var ingen der så os. Solen skinnede, de andre både lå længere ude og sad med ryggen til.
Hvem var vores redningsmænd?

Vi er meget glade for båden..... Men da vi i 1977  taber roret ruster vores kærlighed.

Vi har aldrig rigtig mødt vores rednings-mænd. Vi vil stadig gerne sige tak.
Ned i kahytten klappede skabslågerne op, diverse ting faldt ud. Steen lå på dørken... Susanne sprang ned, lukkede låger, flyttede ting, passede på Steen. Oppe i cockpittet var vi ret fortvivlede. Intet fungerede som vi ønskede. Lige da stak Susanne hovedet op: "Er der ellers noget jeg kan gøre?" Det gav os ny energi.

Vi signalerede NØD, mistede spanden... der var længe til nødrakkerterne ville blive set. Så den lille røde båd på fotoet "Har I problemer?" Ja! Mon ikke! Vil I på slæb? Ja, tak." Efter flere forsøg fik vi en et tovværk over til dem. Phy... ha. Vi åndede lettet op.

Det varede kort. Vi sejlede ikke ens. Vores båd løb nærmest op i deres, slapt tovværk, faldt tilbage, stram udspændt tovværk. Klys der sprang om ørene på dem og os. Tovværket kom op omkring vores mast. Gode råd var dyre. Heldigvis var de tre voksne mænd på mandfolketur. De skiftedes til at holde fast, og havde os på slæb helt til Rødvig.

Der bød vi på mad på kroen, men de havde ikke tid. De smed vores forføjninger, da vi kunne lægge til kaj, vinkede farvel og var væk. Vi har aldrig mødt dem igen. De har en middag og tak til gode
Over Køge Bugt tænkte jeg mange tanker. Steen var for lille til at komme i "baljen". Jeg kunne ikke sige spyt, når han fik vand i munden. Det var.... uhyggeligt at tænke på. - Og det gik flere timer, inden vi var i havn.
Som det ses fik vi et midlertidigt ror på.

1977... Boltene, der holdt roret, var tæret væk. Vi sejlede båden hjem, og tog ikke på feriesejlads igen det år.
Jeg kunne ikke gå i badekar uden at føle vandet lukkede sig om mig. Kærligheden til Green Lady var rustet.
Vi sætter Green Lady til salg, køber en B 31 mak II, til aptering. Denne gang findes der der både tegninger og apteringssæt.