Båden blev købt, så vi selv skulle aptere den. Den blev leveret på Baunevej 212, Tåstrup. For at være der var den nødt til at stå diagonalt i haven, og for ikke at genere naboerne gravede vi et hul i græsplænen til kølen, så båden ikke ragede op over hustagene.
Denne gang kunne vi købe apteringssæt, men vi fik mulighed for at arve et apteringssæt til en B 31 mak i. Det var dejligt, og vi sagde tak. Det betød dog mere tilpasning for generelt manglede der 2 - 5 cm over det hele. Flemming lavede lamineret teaktræsbjælke, der blev monteret over det midterste skot, så stabiliteten i både blev Ok.
Hele familien - Flemming, Susanne, Steen og jeg - deltog aktivt i projektet. Fx ville Steen 1½ år gerne hjælpe sin far. En dag kravlede han derfor op ad stigen for at række en skruetrækker til sin far. Det havde han set og hørt , at Susanne fik ros for. Vi så det! Holdt vejret! - Og vi fik ham ned uden uheld.
Det var projekt tidligt op og sent i seng. Fx måtte jeg vente oppe til kl. 24, hvis jeg lige havde noget, jeg skulle vende med Flemming. - Og han skulle jo være klar inde i Kødbyen næste dag kl. 5.00. Ihærdigheden var stor så at vi 10 juni 1978 kunne søsætte "Blue Bird" i Mosede Havn.
Det er en meget stor begivenhed, og en særlig oplevelse at søstætte sin egen båd. Nu skulle vi have båddåb for anden gang. Vores familie og venner har altid fulgt med (været ret involveret) i bådprojekterne. De har hver gang været lige så spændte som os. Denne gang fik vi mere spænding end vi havde behov for.
Det var ikke uden forhindringer. Vi manglede bundmaling, S-togs-broen var for lav. Der var VM for speedbåde. Tangen var spærret. Chaufføren var meget vred.... Det var tæt ved, at det ikke lykkes, men "Blue Bird" blev søsat.
Vi havde alle fire nogle dejlige somre om bord i Blue Bird. Båden havde nu kompas, ekkolod, og knobmåler. Jeg synes ikke udstyret kunne være bedre.
Vi var alle meget glade for Blue Bird, men dengang gik vi på bådmesse, og i 1986 faldt Susanne, Steen og Flemming for en Elan 33.
Farvel Blue Bird
Shipmann A/S havde lovet at sælge Blue Bird. Den lå i Frederikssund Lystbådehavn. Da der hen over sommeren ikke rigtig var en udvikling pressede Flemming på. Nu syntes de, at det var langt væk fra Ishøj, hvor deres salgskontor lå. Flemming pressede igen og igen, til sidst gav de ham et navn på en potentiel køber, og gav Flemming lov til at kontakte ham. Deres forventninger til handel var lig nul.
Flemming aftalte et møde og solgte båden. Ikke nok med det han fik den højeste pris, derl da var givet for en B 31'er. Køberen var fra Hørby i Holbæk Fjord.